Deltagerbetingelser for Hines Tower Run 2024

1. Tilmelding
Aldersgrænse: Deltagere skal være mindst 18 år gamle på løbsdagen.
Tilmelding: Du tilmelder dig til løbet gennem Sportstiming. Med købet får du startnummer, medalje og Tower Run T-shirt hvis du, tilmelder dig inden den 13. september 2024. Din tilmelding er bindende.
Deltagergebyr: Tilmeldingen er først gyldig ved betaling af deltagergebyret. Gebyret refunderes ikke ved afmelding.

2. Sundhed og sikkerhed
Helbred: Deltagere skal sikre, at de er i god helbredstilstand og fysisk i stand til at deltage i løbet. Det anbefales at konsultere en læge før deltagelse, hvis man er i tvivl.
Forsikring: Deltagere deltager på eget ansvar. Arrangørerne anbefaler, at deltagerne har en personlig ulykkesforsikring.
Sikkerhedsregler: Alle deltagere skal følge de sikkerhedsregler og anvisninger, der gives af arrangørerne og det tilstedeværende sikkerhedspersonale. VI anbefaler at man ikke løber ned af trapperne. Det er muligt både at gå ned eller tage elevator ned.

3. Løbsinformation
Starttidspunkter: Løbet starter præcist kl. 10:15 med opvarmning fra kl. 10:00. Det er vigtigt at møde op i god tid.
Løbsnumre: Deltagerne skal bære deres løbsnumre synligt på brystet under hele løbet.
Forplejning: Der vil være forfriskninger og vand tilgængeligt ved start, under løbet og ved målstregen samt hjertesnacks efter løbet.
Toiletter & omklædning: Der vil være toiletter på pladsen, men ikke omklædningsfaciliteter.

4. Gennemførelse af løbet
Kategorier: Deltagerne kan vælge at deltage i Endurance, Rundeløb (2 timers udfordring), eller Enjoy the View (gå eller løb i eget tempo).
Tidsgrænser: Begge løb har en max varighed af 2 timer. 
Diskvalifikation: Deltagere, der ikke følger ruten eller sikkerhedsanvisninger, kan blive diskvalificeret.

5. Præmier og resultater
Præmieoverrækkelse: Der vil være præmieoverrækkelse for vinderne kl. 12.30.
Resultater: Officielle resultater vil blive offentliggjort på sportstiming efter løbet.

6. Persondata og Billeder
Persondata: Ved tilmelding accepterer deltagerne, at deres persondata opbevares og behandles i overensstemmelse med GDPR og anvendes til løbsadministration og opsætning af indsamling hos Hjerteforeningen.
Billeder: Arrangørerne forbeholder sig retten til at bruge billeder og videoer taget under løbet til markedsføring og presse.

7. Aflysning
Force Majeure: I tilfælde af ekstreme vejrforhold eller andre uforudsete begivenheder forbeholder arrangørerne sig retten til at aflyse løbet. Deltagergebyrer refunderes ikke i sådanne tilfælde.